Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Sjusk med registrering af magtanvendelse
35 ud af 79 kommuner har ikke styr på, hvor ofte personalet på døgninstitutioner fastholder eller overmander et anbragt barn

I løbet af de seneste fem år har 35 kommuner mindst ét år ikke registreret pædagogers brug af magt over for anbragte børn. I flere kommuner står det så grelt til, at de registreringer, som kommunerne er lovmæssigt forpligtet til at føre, fuldstændig mangler i både tre, fire og fem år. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos 79 af landets 98 kommuner.

- Det er virkelig ikke godt, at så mange kommuner ikke indsamler tal for magtanvendelse. Det kan have den konsekvens, at der kommer en 'ude af øje, ude af sind'-tilstand i kommunerne. Der burde være nogle røde lamper, som lyste, for man kan ikke vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når der ikke findes dokumentation, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.

Den magtbrug, som kommunerne ikke har styr på, består i at fastholde et barn, lægge barnet på gulvet eller hindre barnet adgang til et rum.

Hver gang en pædagog benytter magt, skal det rapporteres til kommunen. Men de rapporter har 35 kommuner altså ikke fyldestgørende styr på. Heriblandt Rebild, Holstebro, Norddjurs og Guldborgsund, som alle kun har kunnet oplyse tal for et ud af fem år.

lcl

 

 



24/04/2012 06.41
 
Share |
Nyhedsbrev Tip en ven Udskriv artikel
 

Dette materiale er underlagt 'Lov om ophavsret'. Der må tages en kopi til eget brug.
Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold: dknyt@dknyt.dk eller 46 35 33 43