Regeringen har i dag fremlagt deres længe ventede 2020-plan over dansk økonomi. Som et af planens helt centrale elementer lægges der op til en offentlig vækst på blot 0,8 procent om året frem til 2020,

Det er højst ejendommeligt! For mindre end et år siden fremlagde S og SF et stort økonomisk 2020-udspil, hvor de gjorde det klart, at en årlig offentlig vækst på hele 1,4 pct. - herunder 20 mia. kr. mere til velfærd - var målsætningen. Og netop med argumentationen om at offentlig økonomisk smalhals ikke var vejen frem. Nu skifter de holdning og tilslutter sig det vækstniveau, som den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti foreslog. Det er direkte pinligt.

Jeg opfordrer regeringen til at lægge kortene på bordet og erkende, at den nu har kopieret alle de centrale dele af VOKs økonomiske politik.

Lige nu er det svært at blive klog på regeringen. De skifter holdning, som vinden blæser. Det første halve år af regeringens levetid dukkede den ene kovending efter den anden op. Den udvikling ser ud til at fortsætte ufortrødent.

En enkelt ting virker dog problematisk. For udover de lavere vækstambitioner er en kæmpe satsning på uddannelsesområdet et centralt tema i regeringens 2020-plan, mens andre vigtige kernevelfærdsområder som sundhed og ældre ikke ses vægtet nær så højt.

Nu hvor vi ikke har så mange penge at gøre godt med i den offentlige sektor, handler det om at prioritere benhårdt. Det er ganske godt med en stor satsning på vore unge, men vigtigt er det, at sygehuse og ældre også prioriteres meget højt. Det er altafgørende for Dansk Folkeparti.


Finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF)

Regeringen har allerede gjort det 3.400 kr. dyrere om året for en almindelig LO-familie. Det mener vi er forkert, og det vil afspejle sig i de krav, vi har med til forhandlingerne.  Regeringens 2020-plan viser det, som vi allerede var klar over - nemlig, at der er brug for mådehold. Dermed har regeringen også forladt S og SF's forslag om at lade den offentlige sektor vokse uhæmmet, og i stedet taget VK-regeringens politik om en offentlig vækst på 0,8 procent til sig. Det er fornuftigt.

Af regeringens plan fremgår det, at kan den skaffe yderligere økonomisk råderum gennem reformer, så er den indstillet på at lade den offentlige sektor vokse mere.

I Venstre mener vi ikke, at verdens dyreste offentlige sektor skal vokse uhæmmet. Derfor holder vi fast i den beskedne vækst, som vi lagde op til før valget. Skulle der være flere penge, så mener vi, at der er brug for at styrke den danske konkurrenceevne, så vi kan skabe flere job og gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark. Og det gør man bedst ved at sænke skatten. Venstre er klar, hvis regeringen indkalder til forhandlinger om de reformer, den lægger op til.

Planen ligner jo langt hen ad vejen den økonomiske politik, som Venstre fremlagde før valget. Derfor vil vi selvfølgelig møde op, hvis regeringen inviterer os. Men den her regering har allerede gjort det 3.400 kr. dyrere om året for en almindelig LO-familie. Det mener vi er forkert, og det vil afspejle sig i de krav, vi har med til forhandlingerne.



MF og finansordfører Peter Christensen (V)

Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for det offentlige, som skal skaffe penge her og nu.

Den økonomiske plan frem til 2020, som regeringen netop har fremlagt, indeholder store investeringer i videregående uddannelser. Regeringen afsætter to mia. kr. til 10.000 nye studiepladser, så 60 procent af en ungdomsårgang i fremtiden får en videregående uddannelse. Dertil kommer øgede driftsudgifter til selve uddannelserne.

Til gengæld vil der kun være plads til en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent. Dvs. det samme som den daværende VK-regering lagde op til i sin 2020 plan i fjor.

FTF bakker op om regeringens satsning på videregående uddannelser. Jeg ser det som helt afgørende, at vejen ud af krisen går gennem en massiv satsning på uddannelse.

Vismændene har tidligere fastslået, at satsning på uddannelse er én af de allerbedste vækststrategier. Hurtige snuptagsløsninger til at komme ud af krisen findes ikke, men uddannelse af de unge er med til at sikre Danmarks vækst på langt sigt - og dermed også sikre grundlaget for den offentlige økonomi.

Flere unge med videregående uddannelser er vigtigt for både den private og den offentlige sektor: Både i den offentlige og den private sektor er der behov for at flere medarbejdere med en højere uddannelse. Det vil øge produktiviteten - og det vil forbedre kvaliteten til brugere, kunder og borgere.

Den økonomiske plan skal skaffe ekstra 20 mia. i løbet af de næste otte år. Det skal bl.a. ske ved at lade de offentlige budgetter stige med kun 0,8 pct. om året.

Det bliver en skrap kur for både borgere eller ansatte i den offentlige sektor. Men det er ikke til at komme uden om at få Danmark ud af vækstklemmen. Det er bare meget vigtigt for os, at der også bliver en mulighed i planen for at justere på den meget beskedne vækstrate, hvis gevinsterne begynder at melde sig før 2020.

Med den nye langsigtede økonomiske plan er der nu ikke længere nogen hindring for at komme i gang med de længe ventede trepartsforhandlinger. Nu kender vi rammerne for treparten. Og FTF er klar. Lad os se at komme i gang!

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey

Regeringen vil sikre de kommende generationer bedre muligheder for beskæftigelse, velstand og velfærd ved at foretage et ambitiøst og nødvendigt uddannelsesløft i Danmark. Danmark har brug for en veluddannet arbejdsstyrke, der kan skabe, udvikle og fastholde nye arbejdspladser til gavn for den enkelte og samfundet.

Regeringen har den 8. maj fremlagt en økonomisk 2020-plan, der skal sikre mere og bedre uddannelse af danske unge. I planen anviser regeringen, hvordan den ved hjælp af en række reformer vil skabe råderum til massive investeringer i uddannelse. Hvert år skal der blive råd til videregående uddannelse af tusindvis af unge, der ellers ville være stoppet med at uddanne sig efter folkeskolen eller ungdomsuddannelsen.

Vi ved, at uddannelse er de unges bedste garanti for beskæftigelse, og vi ved, at der fremover i endnu højere grad vil blive brug for veluddannet arbejdskraft. Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke afgørende, hvis Danmark skal være i stand til at skabe og tiltrække nye arbejdspladser til Danmark i stedet for de titusinder, der er forsvundet. Jeg glæder mig derfor over, at vi med 2020-planen konkret anviser det økonomiske fundament, der sikrer, at vi kan nå vores ambitiøse mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 får en videregående uddannelse.

Regeringen afsætter 3,5 milliarder kroner til øgede SU-udgifter og til at dække de lavere skatteindtægter som følge af det voksende antal unge under uddannelse.

Det fordeler sig i planen som 1,5 milliarder kroner til at finansiere den nuværende søgning til de videregående uddannelser, som er større end den tidligere regerings 50 procent-målsætning. I dag er søgningen til de videregående uddannelser på 54 procent. Dette indgår i forudsætningen for de 0,8 procent offentlig vækst.

Endvidere afsættes yderligere to milliarder kroner til et fortsat løft fra 54 procent til 60 procent.

Med reformprogrammet skabes også råderum til den nødvendige kapacitetsudvidelse på uddannelserne, så uddannelsesløftet ikke går udover kvaliteten.

Mens det store uddannelsesløft er en investering på kort sigt, forventes det at øge produktiviteten og den danske konkurrenceevne. I 2020-planen anslås det at føre til et velstandsløft på 1,5 pct. for hele Danmark.

- Regeringens ambitiøse uddannelsesmål kræver store investeringer. Men det er investeringer, der betaler sig - både for den enkelte og samfundet. Uddannelse er en del af svaret på, hvordan Danmark kommer ud af den lavvækstfælde, vi er fanget i. Skal vi have gang i jobskabelsen, kræver det højere produktivitet, og her er uddannelse et uomgængeligt nøgleelement.


Uddannelsesminister Morten Østergaard (R)

Ambitionerne i Regeringens 2020-plan er fine. Desværre er vejen, til at nå dem, ujævn - især for den offentlige sektor.

En vækstramme for den offentlige sektor på 0,8 procent kan desværre oversættes til nye offentlige nedskæringer. Det var vel også derfor, at S og SF oprindelig foreslog en vækstramme for det offentlige på 1,4 procent i Fair Løsning som et svar på de 0,8 procent fra den gamle regerings genopretningsplan. Nu får vi så igen medicinen fra genopretningsplanen, og den har ikke været behagelig. I 2010 og 2011 mistede vi 30.000 arbejdspladser i kommuner og regioner.

Målsætningen om en vækstpakke med 180.000 nye private arbejdspladser og 10.000 nye studiepladser er fin set med FOA-øjne.

Vi vender os naturligvis ikke mod privat vækst eller mod studiepladser på universiteterne. Men der bør også være et langt skarpere fokus på erhvervsuddannelserne. Regeringen har stadig målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er lidt svært at se, at det kan lykkes med de initiativer, der tegnes i 2020-planen.

En dugfrisk medlemsundersøgelse fra FOA viser nemlig, at de kortuddannede FOA-medlemmer i stor stil efterspørger uddannelse og efteruddannelse. 75 procent svarer, at de ønsker sig en uddannelse - enten en faglig efteruddannelse eller en anden arbejdsrelevant uddannelse.

FOAs medlemmer er i den grad sultne efter uddannelse. Det er glædeligt i en tid, hvor regeringen bebuder, at uddannelse er højeste prioritet. Så udmeldingen fra regeringen forpligter - også over for de kortuddannede. Hele 55 procent af dem, der bliver afvist i deres uddannelsesønsker inden for FOAs grupper, fortæller nemlig, at det skyldes at arbejdspladsen ikke har råd.

Og så vil regeringen i de kommende trepartsforhandlinger skaffe fire milliarder ved at øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer. Vi er helt med på at se på, hvordan vi skaffer ekstra arbejdskraft, når ledigheden er afskaffet. Men det bør ikke være sådan, at hver gang vi finder en krone, så putter finansministeren den i kassen. Det vil være afgørende for FOA, at det provenu, der findes ved trepartsbordet, også er med til at løfte den offentlige velfærd og service, så vi kan ende på en højere vækst end de 0,8 pct.


Formand for FOA, Dennis Kristensen

Velfærden vil blive forringet med regeringens 2020-plan. Og de rigeste danskere slipper igen for deres del af regningen efter krisen, selv om regeringen kan roses for større fokus på arbejdspladser og uddannelse.

Vi er i Enhedslisten helt enige i hensigten om at skabe balance i budgettet i 2020. Men vi synes, at 2020-planen fordeler byrderne helt skævt. Der er lønmodtagerne, de arbejdsløse og mennesker med handicap, der skal betale, mens de velhavende danskere kan se frem til skattelettelser. Det var nok ikke lige det, vælgerne forventede, da de valgte en socialdemokratisk regering.

Vi er meget bekymrede over, at regeringen lægger op til en vækst i den offentlige service, som er lavere end den, vi havde under VKO. I en tid, hvor der bliver flere ældre, vil en så lav vækst betyde alvorlige forringelser af velfærden - ikke mindst for vores ældre medborgere. Det er også helt i strid med regeringspartiernes valgløfter.

Vi er uforstående over for, at det offentlige forbrug kun må vokse med 0,8 pct., mens man regner med, at den samlede økonomi vokser næsten tre gange så hurtigt. Det betyder jo på almindeligt dansk, at regeringen mener, det private forbruge skal vokse tre gange så hurtigt som velfærden.

Det er positivt, at regeringen vil investere i uddannelse og øge beskæftigelsen. Problemet er bare, at regeringen først og fremmest fokuserer på at øge udbuddet af arbejdskraft gennem deres reformer. Men at flere står til rådighed for arbejdsmarkedet, er jo ikke det samme som, at der kommer flere i arbejde. Uden nye job kommer de bare bag i arbejdsløshedskøen.


Finansordfører Frank Aaen (EL)