Oversigt
Få overblikket
dknyt
Følg nyhederne
Kommunen
Læs baggrunden
Agora
Deltag i debatten
dk-portalerne
RSS-feed
»nyheder for offentlige beslutningstagere«
Sjællands ambulancer skal i udbud
18/06/13 15.48 Regionen skal alligevel ikke stå for ambulancekørslen »
Rift om hotellerne til Folkemødet 2014
18/06/13 14.58 FOLKEMØDE: Allinges hoteller melder allerede nu om udsolgt for Folkemødet 2014 »
Planen er lagt for Holbæk Arena
18/06/13 14.35 Arkitektfirmaet COBE kommer til at stå for opførslen af den nye arena »
| Hele debatten Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten |
 |
Kvalitetsreform ? blottet for kvalitet | |
| D. Laustsen og V. Søvndal | 30/08/06 15.43 | |
| Af (SF), sundheds- og omsorgsrådmand Århus Kommune og Villy Søvndal, partiformand for SF. Der er ikke megen kvalitet i statsminister Anders Fogh Rasmussens stort anlagte kvalitetsreform. At reformen ikke indeholder nogle penge og heller ingen konkrete initiativer er allerede blevet kritiseret fra flere side. Men der er flere mangler. Særligt set fra et kommunalt synspunkt. MANGLENDE TILLID TIL KOMMUNAL SELVSTYRE Oplægget til kvalitetsreformen er et tydeligt signal om manglende tillid til det kommunale selvstyre. Mere kontrol af kommunerne, mere dokumentation af ydelserne ? det er, hvad kvalitetsreformen lægger op til. ?Borgere skal have klar besked om kommuners service og resultater?, står der i oplægget. Ja, det er klart, men det er ikke noget, som staten skal blande sig i. Regeringen tror, at den fra Christiansborg kan vurdere, hvordan vi bedst kan levere god service. Denne indblanding er i modstrid med regeringens egne udtalelser i selv samme reform-oplæg om at undgå yderligere bureaukratisering. Kommuner bliver efterhånden kvalt i kontrol. Vi ønsker ikke mere kontrol fra staten, men en løbende forbedring af kommunernes egen kontrol. MANGLENDE FØLING MED KOMMUNAL STYRING Det virker som om, at regeringen ikke har fulgt med i, hvordan kommunerne har udviklet sig. I hvert fald er det noget utidssvarende, når der i reform-udspillet står: ?Regeringen ønsker en offentlig sektor med en ledelsesstruktur, der lægger vægt på mål og resultater frem for detailstyring.? Men kommunerne er for længst gået væk fra detailstyring. Processen med at lægge beslutninger, styring og ansvar ud til decentrale enheder og til de enkelte medarbejdere er i fuld gang ? mange er endda nået i mål med denne ledelsesstruktur. DE, DER RÅBER HØJST Det mest skræmmende ved udspillet er regeringens markedsgørelse af den offentlige sektor: ?Sigtet for projektet må derfor være at udvikle den offentlige sektor til en moderne servicevirksomhed, hvor kundernes behov og løsning af kundernes problemer er i centrum for alle dele af arbejdet.? Men kommuner har mange ?kunder?, som er for svage til at gøre opmærksom på deres behov. Den markedsgørelse, som regeringen lægger op til, vil føre til, at de højstråbende får opfyldt flest behov. Er det dér, vi vil hen med den offentlige sektor? Handler det ikke om at hjælpe borgere med reelle behov frem for at servicere kunder? FRIT VALG ER IKKE ET VIDUNDERMIDDEL Markedsgørelsen er også tydelig i regeringens ønske om at fremme frit valg og få flere private virksomheder til at løse kommunale opgaver. Men frit valg er ikke en ubetinget succes. Det kan være dyrt, svært og bureaukratisk at administrere. Der er stor risiko for, at øget markedsgørelse ikke vil virke kvalitetsforbedrende. Frit valg er ikke udtryk for konkurrence på lige vilkår. De private virksomheder kan vælge og vrage mellem opgaverne. Det kan kommunerne ikke ? derfor sidder de typisk tilbage med de tunge opgaver. Og det er selvfølgelig vigtigt, at kommuner påtager sig disse opgaver. Men så skal de også måles ud fra de forudsætninger. Hvis private firmaer eksempelvis scorer bedre resultater i brugerundersøgelser på spørgsmålet: ?Hvor tilfreds er du med antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer i dit hjem??, så er det ikke nødvendigvis fordi private firmaer har mindre personaleudskiftning eller er bedre til at tilrettelægge arbejdet. Det kan også skyldes, ar private firmaer ikke påtager sig de tunge aften- og nattevagter, hvor der er størst udskiftning og hvor arbejdet lovgivningsmæssigt skal tilrettelægges anderledes for at undgå stress blandt medarbejdere. TOMMELFINGEREN NEDAD Alt i alt må vi fra SF?s side vende tommelfingeren nedad, når vi ser oplægget til kvalitetsreformen. Her er ikke megen kvalitet. Vores forslag til kvalitetsforbedring for borgere er at forbedre kommunernes økonomi, for det er kommunerne, der møder borgerne og kommunerne, der skal leve op til borgernes forventninger. Man kan ikke altid sætte lighedstegn mellem penge og kvalitet, men SF kan pege på mange områder, hvor flere penge til kommunerne er den absolutte forudsætning for et kvalitetsløft. Regeringen bør lade pengene i den bugnende statskasse komme borgerne til gode i stedet for at tvinge kommunerne til at forringe servicen. | ||
| Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten | ||