Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

Hele debatten            Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten

En million borgere kan nu sætte sag på EU's dagsorden
  Margrethe Auken 15/12/10 14.47
 

En million borgere på tværs af Europa skal fremover have direkte mulighed for at sætte en sag på EU's dagsorden. Det såkaldte borgerinitiativ blev i dag vedtaget af Europaparlamentet. Initiativet glæder mig.

Borgerinitiativet kan blive en god saltvandsindprøjtning til demokratiet. EU forekommer mange lidt fjern og utilgængelig, men nu er der skabt mulighed for at borgerne konkret kan opleve at det også er deres institution. Jeg havde gerne set at initiativet var endnu mere vidtgående - f.eks. burde det omfatte alle indbyggere og ikke blot dem med statsborgerskab - er det helt klart en vigtig forbedring. Nu er det op til borgerne at gøre brug af denne mulighed for at få direkte indflydelse på EU-dagsordenen.

Selv om borgerne naturligvis ikke kan overtrumfe de folkevalgte og påtvinge kommissionen at udarbejde ny lovgivning, vil en million underskrifter på tværs af EU være et magtfuldt instrument som både parlamentet og kommissionen bliver nødt til at tage seriøst.

Om initiativet:

• 1 mio. underskrifter, der skal repræsenteres af mindst en fjerdedel af medlemslandene (med et antal underskrifter, der er i overensstemmelse med Europaparlamentets valgregler)
• Aldersgrænsen for gyldig underskrift er 18 år (De Grønne har arbejdet for 16 år)
• Underskrifter kun gyldige for EU statsborgere (folk bosat i EU, men med statsborgerkab fra 3. lande har ikke ret til at deltage i initiativet)
• Tidsfrist for underskriftsindsamling er 12 måneder
• I forbindelse med hvert initiativ skal der arrangeres en offentlig høring


Medlem af EU-parlamentets borgerklageudvalg, Margrethe Auken (SF)

 

 

 

 

 

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten