Jeg er stolt af både de lønnede og de frivillige medarbejdere, der i Stengade i København kæmper for at skabe et menneskeværdigt sted for hjemløse. Jeg var til reception i deres nyrenoverede lokaler, og på vej ind mødte jeg glade hjemløse. Nogen sad på gulvet, men de udstrålede glæde over deres nyrenoverede lokaler. Jeg oplevede, at en stor del af de hjemløse på forskellig måde udtrykte deres tilfredshed over stedet, som de ville fortælle videre om.

Jeg har med interesse fulgt de hjemløse i medierne, og især i kolde vintre giver mange politikere og humanister udtryk for, at der skal gøres noget, så de hjemløse har et sted at være.

Hjemløse kræver ikke ret meget af os, der både har økonomiske og menneskelige ressourcer, men i disse økonomiske krisetider vil jeg tro, at hjemløse kan være en gruppe, der glemmes af de bevilgende myndigheder.

Jeg er sikker på, at en del af jer læsere vil være enig med mig i, at mennesker ikke vælger at være hjemløse. Mange forhold i deres liv har medvirket til, at de er havnet i den situation. Vi har nogle lønnede og mange frivillige, der lægger mange kræfter i, at et lokale for hjemløse kan være til rådighed i dagtimerne, men især om natten. Det håber jeg, at politikere, økonomiske myndigheder og samfundsborgere støtter op om.

Selv jeg ikke kendte alle ved receptionen, så jeg følgende kendetegn ved de hjemløse:
- De var stolte af deres værested.
- Der var sammenhold på tværs af kulturer.
- De satte pris på, at gæsterne kom og hilste på dem i deres ny lokaler.
- De var interesseret i medmenneskelig kontakt.
- De har brug for, at andre beskytter deres menneskelige værdier.

De renoverede lokaler i Stengade gav mig en god smag i munden. Jeg er stolt af alle, der støtter og tager hånd om de hjemløse.

Venlig hilsen
Ahmet Demir